Jeg tror at roulader altid har været sådan lidt et gennemgående tema i min ungdom. Men altså ikke den gode, gode, hjemmebagte version. Nok nærmere den ret billige. Det var sådan noget der var sejt at hente på tanken i frikvartererne. Hvilket måske minder mig om, at jeg skal skrue ned for forargelsen, når jeg ser unge lømler hente frokosten i form af bake off i supermarkedet. Man var vist ikke meget bedre selv. Jeg har egentlig kun lavet roulader en håndfuld gange og det er også lidt tosset, for det er cirka lige så nemt, som de smager godt. Jeg har virkeligt funderet længe over en version af rugbrødslagkagen som roulade. Vi havde også købte rigtigt sønderjysk rugbrød i sommerhuset, hvor jeg regnede med at resterne skulle gå til projektet. Men så endte jeg i den sørgelige situation, som man en gang i mellem ender i, at brødet blev dårligt i mellemtiden. Og jeg var løbet tør for bagepulver. Svaret blev mere almindelige lagkage. Faktisk det man kalder en genoise. Det er reelt set bare en æggesnaps, hvor du folder mel i. For at lave et lille twist, lavede jeg både en kakao version og en hvid vanilieversion. Vi […]
Indlægget Roulade med solbærfyld blev først udgivet på Madet Mere.